Træd ind i bueskydningens spændende verden!
Bueskydning kan noget helt specielt.
Det er en sport, hvor du både kan forsvinde ind i dig selv, og blande dig med andre.
Det er en sportsgren med mange facetter, og den er forbundet til menneskets historie helt tilbage til stenalderen, og måske før.
Idag kan du bruge bueskydning på tre forskellige måder. Du kan bruge den til konkurrence, jagt eller selvrealisering.
I Rønne Bueskytte Laug kan du prøve kræfter med det hele.
Fællesskab er det vigtigste for vores lille klub. Vi vægter god stemning og socialt samvær rigtig højt. Uden fællesskabet, ingen klub.
Personlig udvikling, og det at have det sjovt med bueskydning, er også ekstremt vigtigt.
Sidst, men ikke mindst, kan du udfordre egne evner ved at deltage i konkurrencer, både lokalt, nationalt og internationalt.
Hvordan kommer jeg igang?
Inden du melder dig ind i Rønne Bueskytte Laug, syns vi at du skal komme til et par begynder-skydninger, og prøve det af først. Kontakt vores formand og lav en aftale om din første prøveskydning.
Det er også her, du starter, når du melder dig ind.
Her får du grundig instruktion i reglerne på en buebane, samt hvordan udstyret virker. Du får også instruktion i bueskydningsteknikken.
Sammen bygger vi et solidt fundament til din rejse indenfor bueskydning.
Det er også her, vi ser på de forskellige buetyper. Der findes mange slags buer, og sammen finder vi den type bue og den skydestil, som passer til dig.
Når du og din instruktør mener, at du er klar til at "stå på egne ben", kan du deltage i den almindelige skydning, og arbejde på dine teknikker.
Bare rolig, du er ikke overladt til dig selv.
Hvor og hvornår?
Sommersæsonen løber fra starten af april til slutningen af september.
Her træner vi på vores baneanlæg, Torneværksvej 1C, Rønne.
Her er der skydning på følgende tidspunkter.
Vintersæsonen løber fra starten af oktober til slutningen af marts.
Her træner vi i træningshallen, i Rønne Idrætshal, Torneværksvej 1, Rønne.
Her er der skydning på følgende tidspunkter.
Arbejdsdag i klubhuset. Vi gør klubhuset og udendørsbanen klar til start på udendørs sæsonen.
Dato: 30. Marts 2025
Sted: RBL klubhus
Torneværksvej 1c, 3700 Rønne
Bue events for virksomheder og foreninger
Tag dine kollegaer, klubkammerater, familie eller venner med til et hyggeligt og lærerigt event på vores buebane.
Vi stiller med instruktører og udstyr, og guider jer gennem to timers fantastisk sjov bueskydning.
I starter med det basale på kort afstand, og efter en times tid går I videre til større afstand, og slutter af med en lille konkurrence med præmieoverrækkelse.
Pris: 100.- pr. deltager, dog minimum 1000.-
Maks. 20 deltagere (ved flere end 20, tag venligst kontakt til formanden)
Kun hvis du har en. Hvis du ikke har, kan du låne af klubben.
Du skal være minimum 10 år gammel.
Nej, du må gerne prøve nogle gange, før du skal meldes ind.
Kontingent er 300.- pr. Kvartal.
Copyright © All Rights Reserved